28 januar 2014 10:44

Ups – der var der vist lige en bunker

Skagens ferieimage indeholder ikke mange bunkers, men det gør Skagen-egnen til gengæld. Det kommer også oftest som en overraskelse for områdes turister, når de første gang besøger stedet. Hanstholm og Vestkysten forbinder man selvfølgelig med de grå betonklodser. Men smukke og stemningsfyldte Skagen kan da ikke have så kedelig en udsmykning på sine strande. Men det har den. Skagen har faktisk hele 159 registrerede bunkers og måske gemmer der sig endnu flere under sandet eller i vandet.

På besøg i fortiden

Skagen har faktisk også et bunkermuseum, hvor man kan gå på opdagelse i en ægte bunker fra 2. verdenskrig. Der er tale om en sanitetsbunker af typen Regelbau 638 med plads til 6 ”ansatte”. Under krigen fungerede den som sanitetsbunker for de sårede, tyske soldater. Bunkerens forskellige rum er i dag fyldt med artefakter fra krigen og indrettet med filmrum, operationsrum, mandskabsrum osv. Selv om bunkeren dengang var funktionel, var det ikke et sted, som jeg havde lyst til at opholde mig i over længere tid, så jeg forstår godt, hvis nogle soldater brugte alle deres ledige timer på at opholde sig udenfor i naturen. Og hvilken fantastisk natur der er lige udenfor. Men lige netop naturen er jo også Skagens helt store varemærke.

Det er utroligt, at de er der endnu

Den tilsandede kirke fortæller om de naturkræfter, der raser i Skagen. Og med den viden rystede Skagboerne måske også på hovedet da den tyske værnemagt i sin optimisme byggede et infanteristøttepunkt på Grenen. Der er især én bunker, der tydeligt viser, at det ikke var nogen langtidsholdbar løsning. Der er nemlig kun ét betonstykke tilbage. Men når man tænker på det aggressive miljø med saltvand, sandflugt og frost, må man alligevel indrømme, at mange af disse gamle bunkere klarer sig godt.

Se også hvad andre synes om museet på TripAdvisor.

Interesseret i andre danske bunkermuseer.

Bunker ved Vestkysten


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Visit Skagen bloggen

Formålet med denne blog er inspirerende og give læserne lyst til at besøge Skagen.

Velkommen til Visit Skagen bloggen

Nye indlæg

Seneste kommentar

Arkiv

Smag på Skagen

demo-skagen3

Oplev de mange restauranter i Skagen og nyd det gode vejr og de mange begivenheder i byen.

Overnatning i Skagen

Sommerhusudlejning i Skagen

Spar tid, når du søger Skagen overnatning. Her kan du i én søgning finde sommerhus i Skagen hos mange forskellige bureauer på én gang.